Udtalelser
Nadia, Skuespiller;
”Winni tilbyder et dejligt sted at lande; i kroppen, i menneskekernen og i hverdagen. Et rum med gavmild og venlig energi, en stor empati og lytning.
Når jeg går derfra har jeg altid en fornemmelse af at kunne blive en time til, men også at hverdagens hvirvelvind har lagt sig lidt og der igen er styrke og klarhed i tanker og krop. Hvad der i min tankemyldrende hjerne starter som hurtige, halve sætninger om livets kolbøtter er blevet til roligere ord. Jeg kommer en smule tættere på kernen og får også bare fysisk løsnet mere op i den spændte krop, som bliver udsat for lidt af hvert i mit arbejde som skuespiller.
Behandlingen kan både være hård og afslappende, med mange rystelser, tryk og rotationen for kroppens fortvivlede led og spændinger – oplever større balance, sammenhæng og afspændthed efterfølgende. Jeg fornemmer at behandlingen er yderst påvirket af hvilken behandler man har, for at kroppen tør og vil give slip, og der er Winni det rareste væsen med en lysende og lyttende energi. Man kan roligt efterlade både dybe tanker, tårer eller grin i Winni’s hænder. Der er stor lytning, fokus og forståelse. Og det gør at det er helt okay også at blive trykket forbandet hårdt på en gang imellem ;)”
”Jeg har været til behandling ved Winni en del gange – Og må indrømme at jeg har været ved forskellige behandlere i Odense gennem henvisninger fra min læge, uden det har hjulpet på mine smerter.
Det er uden sammenligning den bedste massage der er blevet givet hos Winni… Winni har den tid, der skal bruges når man er der og man går ikke derfra med fornemmelsen af, at man egentlig ikke fik noget ud af sin behandling, som jeg stort set har følt ved (alle) andre behandlere…
Hos Winni har jeg ved hvert eneste besøg gået derfra med en
særdeles indre ro i min krop og i den grad i mit sind…..
Hver gang jeg har forladt behandlingen ser jeg allerede frem til den næste………
Mvh. Jannik”
Jannik, Håndværker;
Flemming, Jobrådgiver;
”Winni er en helt forrygende, fremragende vejleder og behandler. Hun har en udtalt tålmodighed og lader sig ikke forstyrre eller skubbe ud af kurs af mine gentagne behov for forklaringer. Hun har ihærdigt kæmpet med at åbne min forståelse for at det ikke er via forståelsens kraft at kroppens ressourcer frigives, gamle traumer åbnes eller fysiske spændinger forløses. Hendes engagement for at bane vejen til den logikløse fornemmelse for hvad der sker, er enestående.
Hun virker helt sikker i hvert et fysisk tiltag hun gør, der er ingen slinger i valsen. Det ene skridt fører sikkert til det næste og hun har en tillidsvækkende evne til at overbevise om at det hun gør, er det rigtige – uanset hvor ondt det så end gør!
Samtidig er hun fysisk imponerende stærk – det er ikke for slapsvanse at være ManuVision behandler! Hun evner at få tårerne frem i selv den stærkeste mand, flere gange har jeg set ”lyset for enden af tunnelen;-).”
”Jeg lider af angst og PTSD. Jeg er kommet til kropsterapi hos Winni og har været meget stresset og anspændt inden.
Winni kan noget med sine hænder som leder kroppen i balance. Hun guider dit åndedræt, hjælper dig til at slappe af og slippe tankerne.
Jeg oplever Winni som meget professionel, omsorgsfuld og tillidsvækkende.
Hun har hjulpet mig til at finde en indre ro og jeg har sjældent følt mig så afslappet og godt tilpas, som efter en behandling.
Jeg har fået gode råd til hvordan jeg derhjemme kan få afspændt problemområder.
Jeg kan varmt anbefale Winni til alle som har brug for hjælp til at stresse af, genfinde sit overskud og komme i kontakt med sig selv.”
Lene, Skrædder;
Ole,
Audio Manager;
”Tak for igen en rigtig god behandling, Winni.
Det giver mig så meget det du gør og det du siger.
Jeg er helt åben og det kan godt være lidt hårdt lige efter
og jeg kan mærke at jeg trænger til ro og tænke tid.
God dag, fra din store fan.
Kh Ole.”